Hjem

Velkommen til KST ODENSE ved Marianne Holm, RAB Kranio-sakral terapeut.

Her har du mulighed for at bestille tid til behandling med Kranio Sakral Terapi (KST) til børn, unge og voksne

KRANIO-SAKRAL terapi (KST)

Hos KST ODENSE har du mulighed for at modtage kranio-sakral terapi. 

KST behandling er en blid behandling af kraniet, rygsøjlen og korsbenet (sacrum) samt centralnervesystemet.  

Kranio Sakral Terapi (KST) udspringer fra Osteopatien og har i årevis været en anerkendt del af lægevidenskaben i USA.
Den amerikanske læge og osteopat William G. Sutherland var den første til at bevise, at der var bevægelighed mellem kranieknoglerne og han indførte i 1920’erne KST, som en integreret del af lægeuddannelsen på de osteopatiske skoler i USA.
Siden tog Trine Rosenberg & Stanley Rosenberg KST med til Danmark, hvor de har gjort et kæmpe arbejde i at udbrede KST til danskerne.

Alle mine KST kurser er taget hos Trine Rosenberg på KST Akademiet i Silkeborg.

En KST behandling hjælper cerebrospinalvæsken (CSV) i hjernen til optimale vilkår. CSV er den væske, der cirkulerer omkring hjernen og rygmarven. Den er nødvendig for næring til cellerne og til udskillelse af affaldsstoffer i Kranio Sakral systemet. Væsken fungerer som en hydaulisk støddæmper for at beskytte hjernen og rygmarven mod slag, tryk og afklemninger.

Som en del af KST behandlingen hos KST ODENSE tilbyder jeg Ret Ryg og Nakke teknikker til blid opretning af skæv ryg, nakke og bækkenknogler. 

Mange mennesker oplever, at KST behandlinger er virksomme overfor forskellige smerter i bevægeapparatet, hvad enten det skyldes hovedpine/migræne, piskesmæld, hjernerystelse, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, dårlig holdning, stress, kæbespændinger, fordøjelsesproblemer m.v.

En KST behandling tager ca. 1 time pr. gang – med mindre du vælger en udvidet behandlingstid – og du skal forvente, at kroppen arbejder med denne behandling i 3-5 dage. Nogle oplever forbedring af deres problematikker efter allerede 1 gang, men de fleste vil have gavn af 3 eller flere behandlinger, afhængig af problematik. 
Ifm. din første behandling, vil jeg vejlede dig om hvilken type forløb, der vil passe bedst til dine udfordringer.

Hos KST ODENSE er der mulighed for at kombinere den blide og afstressende KST behandling med ergoterapi, som kombinationsbehandling ved fx. stressforløb, hvor der ligeledes arbejdes med energiforvaltning og gradueret aktivitetsudførelse.

Om

Bag KST ODENSE finder du Marianne Holm, RAB Kranio-sakral terapeut.

Gennem 2023 har jeg gennemført moduler i biomekanisk Kranio-Sakral Terapi hos Trine Rosenberg på KST Akademiet i Silkeborg.
Jeg har følgende moduler:
KST 1 + 2 + 3A + 3B
Ret ryg og nakkehvirvler 1 + 2 + 3
Organmassage 1 + 2
De svære klienter
Børn 1
Jeg blev eksamineret i marts 2024 og RAB (registreret alternativ behandler) i juli 2024.

Derudover blev jeg uddannet autoriseret professionsbachelor i ergoterapi i marts 2005 og jeg har gennem de sidste 8 år arbejdet som privatpraktiserende ergoterapeut med ERGOEN.DK. 
Se gerne ERGOEN.DK for yderligere om mine ergoterapeutiske behandlinger.

I 2016 blev jeg certificeret Stimulastik-instruktør, hvor jeg efterfølgende har samarbejdet med AOF Odense med afholdelse af adskillige Stimulastik og baby-/børnemotorik hold.

Kontakt

Marianne Holm
RAB Kranio-Sakral terapeut / Aut. ergoterapeut

Vesterbro 100 – 5000 Odense C
T: 42 92 74 24

Der kan bookes tid direkte her: ERGOEN.DK/booking